Den markedsledende virksomhed inden for e-learning til erhvervslivet, Eduhouse, overtager den danske konkurrent GoLearn, og konsoliderer dermed sin ledende position på det nordiske marked

København, den 11. januar 2023      👉 Download pressemeddelelsen her

Eduhouse, der er markedsledende inden for Learning-as-a-Service i Norden, fortsætter med at vækste via opkøbet af 100 % af den danske pendant GoLearn. Det danske marked for online kurser til erhvervslivet, der opgøres til 1,1 mia. euro er ca. dobbelt så stort som det finske. Med forretningsaktiviteterne i Danmark sætter Eduhouse nu yderligere fokus på det attraktive europæiske marked. Overtagelsen støttes af Verdane, et firma, der er specialister inden for vækstkapital, som har været investor i Eduhouse siden 2021.

 

Den førende virksomhed i Norden søger nye veje til Europa

Eduhouse og GoLearn har den samme vision: Daglange seminarer er et forældet koncept, og korte online kurser i arbejdstiden er langt bedre egnet til udfordringerne i et arbejdsliv i konstant forandring. Begge virksomheders mission er at gøre kurser til erhvervslivet nemme og sjove, uanset tid og sted.

”Det glæder os at fusionere med GoLearn, eftersom vi begge har den samme passion for at skabe vækst og at levere de bedst mulige tjenester inden for e-learning til erhvervslivet. Vi udvikler vores platform og udvalg af tjenester for at imødekomme nutidens efterspørgsel på en moderne måde. Den Netflix-lignende forretningsmodel er allerede velkendt af fagfolk og passer til en moderne måde at arbejde på. I stedet for lange kursusforløb tilbyder vores platform interessant og effektiv efteruddannelse, mens du arbejder”, forklarer, Jukka Vento administrerende direktør for Eduhouse.

Med en stærk digital platform, der tilbyder en brugeroplevelse på højt niveau, opdateret og omhyggeligt udvalgt indhold og brugertilpassede indlæringsmetoder, giver Eduhouse og GoLearn organisationer og fagfolk de bedste løsninger til løbende udvikling af deres færdigheder i arbejdstiden. Sammen er Eduhouse og GoLearn et powerhouse for digitale kurser til erhvervslivet i de nordiske lande. GoLearns nuværende kundeaftaler fortsætter som hidtil, og der er ikke planlagt nogen ændringer af deres væsentlige vilkår og betingelser.

“Ud over det fremragende match mellem Eduhouse og GoLearn åbner overtagelsen op for nye veje til resten af Europa for os. GoLearn har oplevet kraftig vækst siden virksomheden blev etableret i 2017. Derfor er det interessant, at det danske marked for kurser til erhvervslivet i dag anslås at have en værdi på 1,1 milliarder euro, hvilket gør det dobbelt så stort som det finske marked. Efter fusionen, har vi et enormt internationalt vækstpotentiale”, fortsætter Jukka Vento.

Når overtagelsen af GoLearn er gennemført kommer Eduhouses årlige omsætning til at ligge på den rigtige side af 17 millioner euro. I øjeblikket leverer Eduhouse sine tjenester til omkring 280 000 brugere. Eduhouses målsætning er at levere sine tjenester til én million brugere i 2025 og nå en omsætning på 50 millioner euro samme år.

I det seneste år har Eduhouse også overtaget tre finske virksomheder: Wistec Training, Sovelto og Hallintoakatemia, der alle medvirker til at udvide Eduhouses kundebase og udvalg af tjenester. Før overtagelsen af GoLearn var Eduhouse allerede etableret i Finland, Sverige og Norge, hvor de leverer lokaliseret indhold på de lokale sprog til deres kunder.

 

En banebrydende platform og kreative måder at inspirere kursisterne til at engagere sig i videreuddannelse, som der er en stigende efterspørgsel efter

 

Eduhouse er den største udbyder af tjenester inden for online kurser i Norden. Eduhouse er en streamingtjeneste, der tilbyder online videreuddannelse til erhvervslivet. Den tilvejebringer virksomheder fleksible muligheder, som de kan bruge til at udvikle deres medarbejderes kompetencer, eftersom tjenesterne er velegnede til en række forskellige uddannelsesmetoder.

GoLearn, der er markedsleder i Danmark, supplerer Eduhouses udvalg af tjenester på mange måder og bidrager med kreative måder at engagere kursisterne på. GoLearns mission er at demokratisere markedet for kurser til erhvervslivet og gøre op med kedelige e-learning. Dette finder sted ved at kombinere traditionelle onlinekurser med innovative funktioner, der højner interaktionen.

Eduhouses kursusudbud er rettet mod udvikling af erhvervsmæssige kompetencer, især inden for områder såsom forretning, teknologi og arbejdsliv. GoLearn tilbyder kurser, der giver kompetencer inden for it-sikkerhed, Microsoft Office, salg og ledelse etc.

Et af de særlige kendetegn ved GoLearns kurser er brugen af skuespillere, som visualiserer de interaktive situationer, hvor det er hensigtsmæssigt. Kursisterne kan for eksempel øve sig i ”den vanskelige samtaler” og lære at agere i krævende situationer.

“Det er en stor mulighed for både vores kunder og vores virksomhed at blive en del af Eduhouse, eftersom det skaber muligheder for ny vækst. Vores måde at arbejde på og vores vision for fremtidens kurser for erhvervslivet er det perfekte match. Vi vil i fællesskab tilbyde den bedste efteruddannelse inden for kompetenceudvikling i de nordiske lande for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter kompetencegivende videreuddannelse”, udtaler Tue Lindblad, medstifter af GoLearn.

GoLearn fortsætter sine forretningsaktiviteter under eget navn, og begge stiftere, Tue Lindblad og Rolf Pedersen, vil fortsat stå i spidsen for virksomheden i Danmark.

“En gruppe business angels har bistået GoLearns stiftere Tue Lindblad og Rolf Pedersen gennem hele den fantastiske væksthistorie, der startede i 2017. Vi anser fusionen af GoLearn og Eduhouse som et naturligt næste skridt mod at blive den førende udbyder af onlinekurser til erhvervslivet på det europæiske marked. Jeg ønsker Tue, Rolf og alle i GoLearn held og lykke med den fortsatte udvikling af virksomhedens spændende vækstrejse under nyt ejerskab”, siger Nicolai Frisch Erichsen (afgående) bestyrelsesformand i GoLearn.

Eduhouses vækst støttes af Verdane – et firma, der er specialister inden for vækstkapital med fokus på teknologivirksomheder. Verdane investerede i Eduhouse i 2021 og vil fortsat støtte virksomhedens ambitiøse vækstplaner.

“Potentialet for og efterspørgslen efter online kurser til erhvervslivet vokser hurtigt, og vi er glade for at være en del af Eduhouses væksthistorie. Eduhouses ledelse og bestyrelse har arbejdet målrettet på at finde den perfekte virksomhed at fusionere med. Denne skulle naturligvis også passe ind i de strategiske målsætninger om at styrke koncernens position som førende på det nordiske marked. GoLearn er præcis den virksomhed, og meget mere end det”, udtaler Iikka Moilanen, direktør i Verdane.

Vilkårene og betingelserne for overtagelsen bliver ikke offentliggjort.

 

 

Henvendelser fra medierne:

Jukka Vento
Adm. direktør for Eduhouse
jukka.vento@eduhouse.fi
+358 500 845315

Tue Lindblad
Medstifter af GoLearn
tue@golearn.dk
+45 2810 0909

 

Eduhouse er en finsk Learning-as-a-Service-virksomhed, der er markedsleder i de nordiske lande. Virksomheden leverer kontinuerlige tjenester inden for indlæring til organisationer via en abonnementsbaseret streamingtjeneste. Uddannelses- og coachingpakker er skræddersyet til organisationernes behov og slutbrugernes forskellige præferencer for indlæring. De fås på kundens eget sprog. Kurserne finder sted i den normale arbejdstid, uanset tid og sted. Eduhouses tjenester udvikler brugernes kompetencer, især inden for områder såsom forretning, teknologi og arbejdsliv. Omkring 100.000 fagfolk bruger Eduhouses tilbud om streamede kurser hvert år. Eduhouse havde i 2022 en omsætning på 14 millioner euro og beskæftiger 120 medarbejdere i Finland, Sverige og Norge. Eduhouse har som målsætning at blive førende på det europæiske marked inden 2025.
Læs mere: eduhouse.fi

GoLearn er en effektiv indholdsbaseret platform med digitale kurser til virksomheder. GoLearn tilbyder mange forskellige online kurser til det danske erhvervsliv. Virksomheden er gået ind på det hurtigt voksende marked for indlæringsteknologi med det formål at gøre kompetenceudvikling spændende og tilgængelig. Dette sker via fageksperters skabelse af indhold, der har høj værdi og den bedste produktionskvalitet i branchen. GoLearns mission er at befri det danske erhvervsliv fra kedelige online kurser ved at hjælpe organisationer med at skabe bedre indlæringsmiljøer. GoLearn har produceret mere end 2.400 kursusvideoer, der kan tilgås online og hjulpet 155.000 medarbejdere i mere end 1.000 danske virksomheder med at forbedre deres færdigheder. GoLearn havde i 2022 en omsætning på 3 millioner euro, og virksomheden beskæftiger 30 medarbejdere i Danmark.
Læs mere: golearn.dk

 

👉 Download pressemeddelelsen her