AI i det offentlige – Hvad kan og må du egentlig?
Få styr på brugen af AI i det offentlige – lær at anvende værktøjer som ChatGPT ansvarligt og i overensstemmelse med gældende regler.

AI i det offentlige – Hvad kan og må du egentlig?
Dette kursus giver dig en grundlæggende og praktisk forståelse af, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes i dit offentlige arbejde.
Du lærer, hvordan AI-værktøjer som f.eks. ChatGPT kan støtte og effektivisere dine daglige opgaver. Samtidig får du overblik over de etiske hensyn og juridiske rammer, der gælder for brugen af AI i den offentlige sektor.
Kurset klæder dig på til at identificere, hvad AI kan og hvad du egentlig må bruge det til – med fokus på at undgå risici som diskrimination, forkerte beslutninger og brud på databeskyttelsen.
Du får introduktion til den kommende AI-forordning fra EU, og hvad den betyder for dig og din arbejdsplads.
På kurset lærer du:
- Hvordan du anvender AI-værktøjer som ChatGPT til at understøtte og effektivisere dine opgaver i det offentlige.
- Forståelse for de juridiske rammer og etiske overvejelser ved brug af AI, herunder databeskyttelse og ansvar.
- Indblik i AI-forordningen og retningslinjer for, hvad AI må og ikke må bruges til i den offentlige sektor
Forudsætninger for kurset:
Kurset er målrettet dig, der gerne vil forstå og anvende kunstig intelligens i dit daglige arbejde i det offentlige. Du behøver ikke have teknisk baggrund – blot en interesse i, hvordan AI kan bruges ansvarligt og effektivt. Undervisningen foregår live via Teams og bliver ikke optaget. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt ved at stille spørgsmål undervejs, så du får mest muligt ud af kurset.

Instruktør
Jeppe Kirkegaard
Jeppe Kirkegaard har solid erfaring med digital udvikling i den offentlige sektor og arbejder i dag som fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen, hvor fokus bl.a. er på ansvarlig og effektiv anvendelse af ny teknologi som AI. Med en baggrund som underviser på både højskoler og universiteter kombinerer han teknologisk indsigt med stærke formidlingsevner. Han har tidligere undervist i blandt andet etik, filosofi og digital dannelse, og formår at gøre komplekse emner som AI forståelige og relevante for alle – uanset teknisk baggrund.

Hvad er GoLearn Digital Classroom?
Med Digital Classroom får du adgang til Danmarks førende eksperter live, direkte fra din kontorstol eller fra sofaen derhjemme. Vores Live univers tilbyder samme fordele som fysiske kurser, hvor sparring, aktiv læring og kommunikation er bidragere til en øget læring. Kombiner det bedste af begge verdener.
Læs mere om Digital Classroom og tilmeld din virksomhed

Slip for at undvære medarbejderen

Skab langt mere effektiv læring

Meget billigere end fysiske kurser
Har du behov for sparring eller har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig hver dag, intet spørgsmål er for tosset til os!
