GoLearn og Dansk IT har skabt et online cyber security kursus, som fuldstændig springer rammerne for mere traditionel (og til tider kedelig) awareness-træning. Dette online kursus formidler nemlig 24 af de typiske faldgruber og dilemmaer inden for IT-sikkerhed på en genkendelig, underholdende og humoristisk måde. Formålet er at lave et online kursus, som dine medarbejdere rent faktisk gider at se – og som dermed giver din virksomhed de bedste forudsætninger for at skabe en adfærdsændring blandt de ansatte.
Kurset er opdelt i 24 korte og overskuelige videolektioner, der hver især har en varighed på 3-4 minutter. Hver video sætter fokus på et emne inden for IT-sikkerhed, som dine medarbejdere kan se igen og igen, når behovet opstår.
Kurset er henvendt til medarbejderne, der ikke er IT-professionelle, men som til dagligt arbejder på en computer og som er dermed risikogruppen for at skabe et IT-sikkerhedsbrud i din virksomhed. Kurset giver dem en grundig introduktion til de typiske faldgruber inden for IT-sikkerhed, som de kan møde i deres daglige arbejde – og lærer dem, hvordan de skal handle for at beskytte jeres data og IT-systemer.