VIRKSOMHEDSCASE
Jyske Bank har klædt hele organisationen på til Microsoft Copilot med GoLearn
- Gennemført målrettet AI-opkvalificering i hele koncernen
- Skabt fælles forståelse og tryghed omkring brugen af AI
- Effektiv udrulning med høj medarbejdertilslutning og videndeling
1. UDFORDRING:
AI er ikke kun teknologi – det er også kultur
Da Jyske Bank i starten af 2025 udrullede Copilot-licenser til alle medarbejdere i koncernen, stod det hurtigt klart, at det ikke blot handlede om teknik og IT. Introduktionen af Generativ AI udfordrede velkendte arbejdsgange, vaner og processer – og krævede derfor også en kulturel forandring.
For mange var teknologien helt ny, mens andre allerede havde gjort sig erfaringer. Fælles for alle var behovet for at få styrket deres kompetencer – og her valgte Jyske Bank at sætte målrettet ind for at sikre, at hele organisationen kom godt fra start.
2. LØSNING:
Skalerbar læring med fokus på sikkerhed og kompetenceløft
Når Jyske Bank indkøber og udvikler læringsforløb, vurderes de altid ud fra forskellige parametre for at finde frem til den bedst mulige løsning. Og med en stor målgruppe og en kort tidsfrist stod det hurtigt klart, at e-læring var den mest effektive og fleksible metode til at komme i mål.
Jyske Bank valgte at supplere deres interne læring med GoLearn’s e-læring, fordi kurserne er produceret i høj kvalitet med dygtige, erfarne og kompetente undervisere. Det var vigtigt, at indholdet ikke bare var nemt at gå til – men også relevant, opdateret og motiverende for medarbejderne at arbejde med.
Samtidig havde Copilot-implementeringen en vigtig datasikkerheds- og compliancemæssig-dimension. Det var afgørende, at alle medarbejdere kendte reglerne og rammerne for brug af AI, inden de benyttede sig af Copilot. Derfor blev det et krav, at medarbejderne skulle gennemføre en række læringsmoduler, før de kunne tage deres licens i brug.
Derfor sammensatte Jyske bank – med en kombination af interne materialer og e-læring fra GoLearn – et struktureret og obligatorisk forløb, som sikrede, at alle medarbejdere blev klædt på til at bruge Copilot korrekt og effektivt, uanset deres forudsætninger.
3. RESULTAT:
AI er blevet en fast del af hverdagen
Implementeringen og læringsforløbene blev taget godt imod på tværs af organisationen. Selv medarbejdere, der i udgangspunktet var tilbageholdende, føler sig i dag klædt på til at arbejde med Generativ AI. Mange medarbejdere har allerede integreret Copilot i deres daglige rutiner og oplever, at det gør en reel forskel – både i forhold til effektivitet og kvalitet.
Jyske Bank har desuden haft stort fokus på videndeling undervejs – for netop her opstår meget af den inspiration, der gør AI relevant og anvendelig i praksis.
GoLearn har fungeret som en skalerbar og professionel partner i processen og gjort det muligt at opkvalificere hele koncernen hurtigt, sikkert og i høj kvalitet.
Marie Riisager Holst
Senior HR Læringspartner hos Jyske Bank
GRATIS DEMOKONTO
Skal vi hjælpe din virksomhed med at skabe en digital læringskultur?
Vil du gerne teste, om vores e-learning kunne været noget for dine medarbejdere? Så rekvirer en gratis demokonto og test vores online kurser i ro og mag ved at klikke nedenfor.