Når livet rammer – sorghåndtering og støtte på arbejdspladsen
Lær at håndtere sorg på arbejdspladsen med indsigt, strategi og konkrete redskaber. Webinaret giver viden og værktøjer til at støtte professionelt og menneskeligt.

Når livet rammer – sorghåndtering og støtte på arbejdspladsen
Få redskaber til at møde sorg med nærvær, professionalisme – og uden tøven.
Sorg kan ramme os alle – som mennesker og som kollegaer. Det kan være tab af et barn, en partner, skilsmisse, sygdom eller rollen som pårørende. Når sorgen træder ind på arbejdspladsen, påvirker den både den enkelte, kollegerne og hele arbejdsmiljøet.
Alt for ofte står vi uden et fælles sprog, en klar strategi eller viden om, hvordan vi kan støtte hinanden. Resultatet er, at sorg bliver en overset risikofaktor – og en blind vinkel i både trivsel, fastholdelse og forebyggelse.
På dette kursus sætter sorgrådgiver og forfatter Anja Enggren fokus på, hvordan vi sammen kan håndtere sorg professionelt og medmenneskeligt. Du får indsigt i sorgens mange facetter, inspiration til en strategisk tilgang – og konkrete redskaber, du kan tage i brug allerede i morgen.
På kurset lærer du:
- Hvordan sorg påvirker trivsel, relationer og arbejdsevne
- Hvad der adskiller sorg fra stress – og hvorfor det er vigtigt at kende forskellen
- Hvorfor sorghåndtering er en del af et sundt arbejdsmiljø
- Hvordan du som kollega, leder eller HR kan støtte uden tøven
- Fem konkrete skridt til en sorgpolitik – og hvordan den styrker både ESG og employer branding
- Hvad du kan sige og gøre, når sorgen rammer – helt konkret
Kurset kombinerer faglig viden med praksisnære eksempler og refleksionsopgaver i chatten. Vi understreger, at kurset ikke bliver optaget – det er et læringsforløb, hvor du sammen med de øvrige deltagere skaber et trygt læringsrum og kan indgå i dialog med underviser og medkursister.
Forudsætninger for kurset:
Kurset er for alle, der ønsker en grundlæggende forståelse af, hvordan sorg kan håndteres på en arbejdsplads. Det henvender sig bredt – til ledere, HR og kolleger, der vil være bedre rustet til at støtte i svære perioder. Undervisningen foregår via Teams, så en stabil internetforbindelse er en fordel. Vi opfordrer til aktiv deltagelse og anbefaler, at du har mulighed for at have både kamera og mikrofon tændt, så du kan deltage i øvelser og stille spørgsmål undervejs.
Kurset bliver ikke optaget.

Instruktør
Anja Enggren
Anja Enggren er sorgrådgiver, forfatter og specialist i sorg på arbejdspladsen. Hun hjælper organisationer med at skabe trygge rammer, når livet vælter. Anja Enggren har skrevet bøgerne Sammen om sorg og Bliver jeg glad igen?, og hun rådgiver ledere, HR, tillidsvalgte og kolleger i, hvordan man kan handle med både empati og overblik i mødet med livskriser og tab. Hendes tilgang er konkret og nærværende – og hun gør det trygt at tale om og handle i det svære.

Hvad er GoLearn Digital Classroom?
Med Digital Classroom får du adgang til Danmarks førende eksperter live, direkte fra din kontorstol eller fra sofaen derhjemme. Vores Live univers tilbyder samme fordele som fysiske kurser, hvor sparring, aktiv læring og kommunikation er bidragere til en øget læring. Kombiner det bedste af begge verdener.
Læs mere om Digital Classroom og tilmeld din virksomhed

Slip for at undvære medarbejderen

Skab langt mere effektiv læring

Meget billigere end fysiske kurser
Har du behov for sparring eller har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig hver dag, intet spørgsmål er for tosset til os!
