Hvor forsvinder værdien af jeres AI-investering hen?
Strategien er lagt, licenserne er købt, og medarbejderne bruger AI. Alligevel kan de fleste ledere ikke pege på, hvor det flytter tallene. Det går sjældent galt i strategien eller i værktøjet. Det går galt i leddet imellem: i maskinrummet, hvor tid sparet med AI forsvinder i indbakken, fordi ingen har besluttet, hvad den skal bruges til.
Det rejser spørgsmål, som ledelsen skal kunne svare på: Hvad skal AI konkret levere? Hvem ejer effekten? Og hvordan måler I den, før 2027-budgettet lægges?
De spørgsmål vil Christian Gøtzsche, Kommerciel rådgiver, AI & Governance, besvare på dette webinar.
Tilmeld dig
Udfyld dine oplysninger og reserver din plads til vores gratis webinar!
Det kan du forvente
Det er ikke et webinar om, hvad AI kan. Det er et webinar om, hvordan ledelsen sikrer, at AI-investeringen skaber målbar værdi.
Christian Gøtzsche tager jer fra det strategiske fundament og ned i maskinrummet. Først de forudsætninger, der skal være på plads, før AI kan skabe værdi. Derefter det praktiske: hvordan afdelingslederen gør det, de bedste medarbejdere kan, til en fælles standard for hele teamet, og hvordan I sætter tal på effekten. Han tager udgangspunkt i konkrete kommercielle processer: hvad der blev gjort, hvor det gik i stå, og hvordan han ville gøre det med AI i dag.
Du får bl.a. indblik i:
- Hvorfor AI-værdien typisk forsvinder mellem strategi og resultat, og hvordan I finder ud af, hvor det sker hos jer
- De tre forudsætninger for målbar kommerciel værdi: et klart mål, en baseline og en navngiven ejer
- Hvordan I gør jeres bedste medarbejderes viden til en fælles standard for hele teamet
- Hvordan I sætter KPI’er før træningen, så vundet tid bliver til værdi i stedet for en restpost
- Hvorfor AI-omkostninger bevæger sig fra faste licenser mod forbrugsbaseret afregning, og hvad det betyder for jeres 2027-budget
Webinaret er for salgsdirektører, kommercielle chefer, CCO’er, ledere med ansvar for AI samt direktion og topledelse. Ingen teknisk baggrund påkrævet.
Webinarets ekspert
Christian Gøtzsche
Christian Gøtzsche er kommerciel rådgiver, AI & Governance og tidigere direktør i Markit Danmark.
Christian bygger kommercielle motorer, der gør vækst systemdrevet frem for personafhængig, med AI som en af løftestængerne. Som direktør for Markit Danmark skalerede han forretningen tidobbelt over syv år med fuldt P&L-ansvar og var ansvarlig for en tredjedel af koncernens 20 største globale kunder.
Han underviser i AI-implementering og governance for ledere hos GoLearn og arbejder med AI fra den kommercielle side, fordi det er dér, spørgsmålet lander: Hvad skal det skabe af værdi, hvem ejer det, og hvordan måler vi det?