Skip to content
KOMMUNE-CASE

Morsø Kommune styrker informationssikkerhed og AI-parathed med digital læring

  • Fleksibel læring, der møder medarbejderne i en travl hverdag
  • Tryghed og ensartet niveau på tværs af meget forskellige medarbejdergrupper
  • Hurtig omstilling til nye lovkrav – uden tunge, klassiske kurser 

 

1. UDFORDRING:

Nye lovkrav stiller nye krav til vaner og viden 

Som mange andre kommuner står Morsø Kommune midt i en periode med stigende regulatoriske krav som GDPR, ISO 27001, risikostyring, NIS2 og senest AI forvaltningen skal alle omsættes til praksis i en organisation med mange forskellige fagområder og medarbejdergrupper. Den største udfordring er sjældent reglerne i sig selv, men at ændre indgroede vaner: "sådan plejer vi at gøre" sidder dybt, og forandringer skal ske i mindre skridt for at forankres. 

Udfordringen forstærkes af, at medarbejdergrupperne har meget forskellige behov. Nogle arbejder tæt med personoplysninger og har brug for dybdegående viden, mens andre kun har brug for et overordnet kendskab. Særligt på AI-området ses to yderpunkter i mange organisationer: medarbejdere, der er ivrige efter at tage teknologien i brug, og medarbejdere, der er afventende og bekymrede for at gøre noget forkert. 

Samtidig oplevede Morsø Kommune, at de eksisterende kurser var for lange, tunge og fyldt med juridisk sprog, som var svært tilgængeligt for manden bag skranken. Med kurser på 1,5–2 timer var der ikke ressourcer nok i de enkelte afdelinger til at prioritere det og det skabte et behov for en løsning, der kunne nå bredt ud uden at gå på kompromis med det faglige niveau. 

 

2. LØSNING:

Korte, fleksible kurser der bygger tryghed frem for begrænsning 

Morsø Kommune valgte GoLearns online kurser for at give medarbejderne mulighed for at lære, når det passer ind i hverdagen – på mobil, iPad eller computer, i en pause eller mellem opgaver. Det gjorde det muligt at nå en stor og forskelligartet medarbejderskare uden at binde læringen op på kursusdage eller fysisk fremmøde. 

Løsningen dækker både de lovpligtige områder AI, NIS2 og GDPR og kompetenceløft, der efterspørges direkte af medarbejderne, som Microsofts Office 365-pakke. Indholdet er struktureret, så medarbejderne let kan finde og fordybe sig i konkrete problemstillinger. 

En central del af tilgangen er at gøre AI og IT-sikkerhed til noget, medarbejderne trygt kan gå til – frem for noget, de skal begrænses af. Det understøttes af awareness-kurser med fokus på korrekt og ansvarlig brug, samt klare politikker og retningslinjer. Morsø Kommune har desuden opbygget en kultur, hvor det er trygt at melde fejl ind, så man kan forebygge dem fremadrettet, i stedet for at fejl bliver noget, man skjuler. Kurserne rulles ud løbende – ét kort kursus om måneden – hvilket giver en naturlig og vedvarende læringsrytme frem for enkeltstående kursusdage. 

 

3. RESULTAT:

Højere engagement og en organisation, der er klar til nye krav 

Med GoLearn har Morsø Kommune skabt en læringskultur, hvor medarbejderne aktivt efterspørger mere – fremfor at opleve kurser som en pligtopgave. Den scenariebaserede og genkendelige tilgang gør, at det faglige indhold sidder bedre fast, fordi medarbejderne kan koble budskaberne til konkrete situationer fra deres egen hverdag. 

For organisationen betyder det en mere effektiv vej til at leve op til lovkrav på tværs af mange forskellige medarbejdergrupper, uden at det kræver store ressourcer i de enkelte afdelinger. Samtidig er der skabt en kultur, hvor medarbejderne er trygge ved at spørge og melde fejl, hvilket styrker den samlede sikkerhedskultur frem for blot at tjekke en boks af. 

Samlet set har Morsø Kommune fået en mere skalerbar og fleksibel tilgang til kompetenceudvikling – én, der matcher tempoet i den regulatoriske udvikling, og som møder medarbejderne der, hvor de er. 

UFORPLIGTENDE SNAK

Skal vi hjælpe med at skabe en digital læringskultur i jeres organisation?

Mangler I inspiration til, hvordan I griber kompetenceudvikling an i jeres kommune eller offentlige organisation? Så tager vi gerne en snak og giver jer noget sparring.

Lad os tage en snak

Udfyld formularen, så kontakter vi dig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i gang.