Julie Frølich Jarlov er chef for politik og kommunikation i Digital Dogme, en nonprofit forening, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører samarbejder om at styrke Danmarks digitale kompetencer. Hun leder foreningens politiske arbejde og arbejder for at få danskernes AI-kompetencer højere op på den politiske dagsorden. Digital Dogme står bag AI-kompetencepagten, der skal opkvalificere en million danskere i AI inden 2028.
Ny AI-hjemmel på vej: Er kommunernes kompetencer klar?
De politiske rammer for AI i det offentlige er ved at falde på plads. Nu afgør kompetencerne, om kommunerne får værdi ud af AI-investeringerne.
I dette afsnit af Fremtidens kommuner taler vi med Julie Frølich Jarlov, chef for politik og kommunikation i Digital Dogme, om, hvad de nye politiske rammer konkret åbner for. Vi taler også om, hvorfor de politiske prioriteter mangler et ben, nemlig danskernes AI-kompetencer, og hvad kommunerne selv kan gøre, mens de venter på en national plan.
Tilmeld dig
Er du indenfor den offentlige sektor, så udfyld dine oplysninger herunder og få en plads.
Hvordan kan medarbejderne bruge AI ansvarligt?
Regeringen har gjort AI til en af sine 11 hovedprioriteter, og et nyt lovforslag skal give offentlige myndigheder en generel hjemmel til at bruge AI, når de behandler personoplysninger.
Dermed kan en af de største barrierer for AI i kommunerne blive fjernet. Men en lovhjemmel skaber ikke værdi i sig selv.
Værdien opstår først, når medarbejdere og ledere forstår teknologien, kan vurdere dens resultater og kan omsætte den til nye arbejdsgange. For kommunerne handler det helt konkret om, hvorvidt medarbejderne kan bruge de nye AI-værktøjer ansvarligt i sagsbehandling, dokumentation og borgerkontakt.
På webinaret kommer vi omkring:
- Hvad den nye hjemmel og regeringens AI-prioriteter betyder for kommunerne
- Hvorfor kompetencerne er det manglende ben i AI-satsningen
- Indsigt i, hvordan man gør god praksis mindre personafhængig
- Hvordan kommunerne kommer fra enkeltstående piloter til brug i hele organisationen
- Hvad kommunerne kan gøre allerede nu