Beskrivelse af kurset
Lær hvordan du kan mestre den (måske) mest lukrative online annonceringsplatform.
På kurset lærer du:
- Hvordan du sætter din egen Facebook kampagne op (trin-for-trin guide)
- Hvordan du måler effekten af dine annoncer
- Bunkevis af Halfdan Timms tips og tricks til hvordan du vrider flest mulige konverteringer ud af dine annoncekroner
Beskrivelse
Facebook er en af de absolut mest effektive, innovative og avancerede annonceringsplatforme til dato. Med 1,8 milliarder daglige brugere og den mest præcise annonceringsteknologi på markedet har Facebook potentialet til at blive din bedste salgskanal, hvis du ved, hvordan du bruger den rigtigt.
Dette online kursus er for dig, som vil satse benhårdt på konverteringer. Halfdan Timm har hjulpet mere end 100 danske virksomheder med at få maksimal værdi af deres Facebook annoncering og deler på dette online kursus de bedste og mest effektive strategier med dig.
Kurset giver dig indblik i alt, hvad du skal bruge for at lave Facebook annoncer, der kan konvertere kunder – hvad enten du vil skabe øget salg i din webshop, have flere henvendelser til din servicevirksomhed eller vide, hvordan du bruger Facebook til at opbygge et aktiv, som din virksomhed kan sælge igen og igen.
Når du er færdig med kurset, har du både et stærkt teoretisk fundament og praktiske redskaber, så du med det samme kan lave dine egne succesfulde Facebook Ads kampagner.
Certificering
Dette kursus afsluttes af en test. Ved bestået test bliver du GoLearn-certificeret i Facebook annoncering.
Videoindhold
Målgrupper
Sådan får du det maksimale ud af Facebooks pixel
Målsætninger og optimering
Annoncetyper
KPI'er
Powereditor
Den hårde kerne (avanceret niveau)
Afslutning
GoLearn-certifikat
Anmeldelser
Magnus Engzell
Power Editor vs. Annoneadmin
Kommer det en opdatering, hvor videoen om Power Editor (som jo ikke findes mere) erstattes/suppleres med en om nuværende Annonceadminitrator?
Thor Lundehøj
Fantastisk kursus
Halfdan giver et rigtig godt kursus som udbytter både teoretisk og visuel behandling af emnet. Desværre er der dog et par små ups'ere i prøven, hvor spørgsmålene ikke indgår i pensum. Alt i alt et super godt kursus, dog med en certificering, som tog lidt længere tid end den skulle.
Martin Frisch
Kursus med godt indhold!
Jeg synes Halfdan Timm er en dygtig formidler, og kommer ikke bare med teoretisk viden, men også nogle gode eksempler, man kan arbejde ud fra. Så set ud fra selve kursuset, så ville jeg gerne give det 5*. Dog må jeg nøjes med at give det 4*, da testen efterfølgende ikke er god. Flere af spørgsmålene var ikke noget der blev undervist i, i selve kurset og så var der et spørgsmål der var fejl i. Det er ikke godt nok efter min mening, især ikke hvis man dumper og ikke får sit certifikat. Hvis man ser bort fra det - så er det et rigtig godt kursus og det er det vigtigste.
Thomas Nexø
Umiddelbart fint, men...
Kurset som sådan er fint nok, men testen er i mine øjne ret dårligt skruet sammen i forhold til selve kurset. Det er ret irriterende at dumpe en test, der indeholder en masse spørgsmål, der ikke rigtigt har været gennemgået i selve kurset. Der kunne have været lagt meget mere vægt på nogle spørgsmål indenfor emner som er gennemgået i selve materialet. Så som forskelle på målgrupper og targeting. Men i stedet bliver man spurgt om ting ting der relaterer sig mere til annoncernes performance og "relevans score", som ikke er blevet omtalt i kurset. Surt, men jeg må jo prøve at køre det hele igennem igen og se om det er nok til at bestå.
Jephraim Laderas
Er ny
Marcus Nørgaard
Undervisning til topkarakter
Rigtig spændende og lærerigt grundkursus om Facebook annonceringer. Halfdan formår at gå i dybden med de nødvendige og mest brugbare områder. Der anvendes praktiske eksempler, som bliver tilkoblet de foregående forklaringer, hvilket fungerer fremragende. Jeg vil varmt anbefale, at bruge 2,5 time i selskab med Halfdan og Facebook.
Mads Sørensen
Super godt kursus!
Virkelig godt kursus
Kenneth Palm
Rigtig fint kursus, men certiceringen halter
Super fedt kursus som er delt op, så det er nemt at dykke ned i forskellige emner. Men synes at certifieringen indeholder nogle spørgsmål der ikke bliver omtalt i kursus (fx relevansscore, indvirkning på CPM) og der er nogle formuleringer som kan misforståes, og det er ikke muligt at få feedback efter en test er taget (efter 3 forsøg).Af ønsker kunne det være fedt med en dybere indsigt i deling af facebook Pixels mellem forretninger og de muligheder der lå heri.
Connie Nielsen
Super godt kursus
Grunden til det kun bliver 4 stjerner er at jeg syntes der bliver snakket lidt for hurtigt. Havde svært ved at opfange alt der blev sagt, men godt man kan se det igen.
Kristoffer Hauervig Frederiksen
Super godt kursus!
Et rigtig godt kursus, som er godt fortalt. Jeg kan godt li' at man starter med "basic", og går mere over i det avanceret niveau. Jeg glæder mig til at komme igang med at prøve tingene af i praksis :-)
Martin Have
Virkelig dygtig formidler
Selvom jeg synes facebook annoncering er super spændende, så kan det godt blive lidt tørt. Halfdan er ikke bare dygtig til facebook marketing, han er er også en virkelig dygtig formidler. Kurset er veltilrettelagt og det er tydeligt at det er gennemtænkt fra start. Stor ros!
Mikkel Nielsen
Rigtig godt kursus
Selvom jeg følte at jeg kendte okay til FB annoncering, lærte jeg en masse!
Marianne Gilbak Jensen
Marianne Gilbak - Selvstændig
Godt kursus med massere af gode forklaringer. Det starter med "The basic" og frem til det mere avanceret niveau, så man har en chance for at følge med. Derudover kan man hurtigt klikke tilbage til et af kapitlerne hvis der er noget man har misset.